home Arbejdsmiljø Har jeres ejendom en vedligeholdelsesplan?

Har jeres ejendom en vedligeholdelsesplan?

Hvad enten du er en del af en andelsforening med andelslejligheder i en bygning, en boligforening med lejelejligheder, eller en virksomhed som ejer sine egne bygninger, så er en vedligeholdelsesplan vigtig. Læs med her og find ud af, hvorfor det giver mening for dig og din virksomhed at få udarbejdet en god vedligeholdelsesplan for jeres ejendomme.

Hvad er en vedligeholdelsesplan?

En vedligeholdelsesplan er, som ordet siger, en plan over vedligehold og drift af din ejendom. Ganske enkelt. En vedligeholdelsesplan er også et vigtigt værktøj for en boligbestyrelse. Nogle gange det vigtigste værktøj for bestyrelsesmedlemmerne. Vedligeholdelsesplanen er nemlig en omfattende rapport som grundigt beskriver ejendommens tilstand, og de opgaver der følger med for at vedligeholde den. Både de lovpligtige opgaver og de skønsmæssige.

En god vedligeholdelsesplan giver et realistisk bud på en ejendoms drift og vedligehold, inklusiv budgetter i en årrække frem i tiden. Typisk 10 år. Derfor er planen et vigtigt værktøj, og det som en boligbestyrelse kan støtte sig til, når de skal tage vigtige økonomiske beslutninger. Man bør i øvrigt få udført en vedligeholdelsesplan uanset om det drejer sig om en etageejendom eller en bebyggelse af rækkehuse.

Virksomhedens vedligeholdelsesplan

Hvorfor skal I som virksomhed have en vedligeholdelsesplan? I sælger eller lejer jo hverken ejendomme eller lejligheder ud. Selvom I som virksomhed ikke har jeres ejendom som hovedprioritet, så kan I ikke undvære en vedligeholdelsesplan. Dels sparer den jer for økonomiske overraskelser, når taget skal renoveres eller elinstallationerne skal efterses. Dels vil en god vedligeholdelsesplan gøre, at I trygt kan overlade bygningens drift og vedligehold til andre, sådan at I kan koncentrere jer om jeres kerneprodukter.

Vedligeholdelsesplanens budget er naturligvis med forbehold for prisstigninger, men det er et vigtigt punkt, da det er et vigtigt økonomisk redskab. Med en vedligeholdelsesplan undgår I unødvendige overraskelser. Påtænker I på et tidspunkt at afhænde virksomhedens bygninger, så er det alt andet lige mere attraktivt for en fremtidig investor, når bygningerne har en vedligeholdelsesplan.

Hvad skal med i vedligeholdelsesplanen?

En vedligeholdelsesplan er en grundig gennemgang af alle bygningens dele og foretages af en byggeteknisk rådgiver. Typisk opdeler man vedligeholdelsesplanen efter bygningsdele. Disse beskrives grundigt, hvorefter der gives et realistisk, estimeret bud på omfanget af vedligeholdelsen og de forventede omkostninger hertil. Dele i planen kan for eksempel være sokkel, tagkonstruktion, vinduer, afløb, vvs-installationer, facade og etageadskillelser. For nogle bygningsdele gælder det, at der er særlige krav til løbende vedligehold, for andre er der tale om et kvalificeret skøn.

Den gode vedligeholdelsesplan indeholder desuden en tilstandsvurdering eller tilstandsrapport og bygger på bygningens historik og data. Vedligeholdelsesplanen bliver på denne måde et vigtigt planlægningsredskab, da den også prioriterer jeres renoverings- og vedligeholdelsesopgaver i den rigtige rækkefølge. Når man får efterset sin tagkonstruktion eller lignende bygningsdele regelmæssigt, så undgår man også nemmere, at der opstår uforudsete og akutte skader. De kan i sidste ende vise sig at være et dyrt bekendtskab. Inden I får udført en vedligeholdelsesplan, så forhør jer hos forskellige udbydere, da I skal arbejde tæt sammen med dem om at skræddersy en plan, der passer netop til jer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *