home Erhverv Rekonstruktion – betydning, formål og anvendelse

Rekonstruktion – betydning, formål og anvendelse

I 2011 blev reglerne om betalingsstandsning og tvangsakkord ophævet, og i stedet blev reglerne om rekonstruktion indført. Rekonstruktions betydning er lidt den samme som betalingsstandsningens – her bliver levedygtige, men kriseramte virksomheder taget under rekonstruktionsbehandling med det formål at få virksomheden op at køre økonomisk igen. Hvis det ikke lykkes, vil virksomheden i stedet blive taget under konkursbehandling

Rekonstruktion betydning

Rekonstruktion iværksættes efter begæring herom til skifteretten. Det vil typisk enten være virksomhedens ejer eller en kreditor, der indgiver begæring om rekonstruktion. En virksomhed kommer ikke automatisk under rekonstruktion, medmindre det er virksomhedens ejer, der anmoder om det. Er det således en kreditor, der har bedt om rekonstruktion, og virksomhedens ejer nægter, vil det i sidste ende være op til en skifteretsdommer, om rekonstruktion skal indledes.

Men hvad er en rekonstruktions betydning? Virksomhedens vej igennem en rekonstruktion er forskellig fra virksomhed til virksomhed. Typisk indgår virksomheden en akkordordning med sine kreditorer, det vil sige, at kreditorerne i fællesskab går med til at akkordere en del af gælden i kombination med indgåelse af en afdragsordning.

En anden mulighed er at sælge virksomhedens varelager til én eller flere kreditorer eller udskille virksomhedens sunde dele til et datterselskab, hvor der sælges fra. Betalingen anvendes som betaling til kreditorerne.

Endelig kan de sunde dele af virksomheden sælges til et søsterselskab, der herefter driver søsterselskabet videre. Aktiverne vurderes af en uvildig vurderingsmand, og søsterselskabet betaler for aktiverne til vurderingsprisen. Købesummen udgør herefter afdrag af gælden til kreditorerne.

Hvornår anvendes rekonstruktion?

Rekonstruktion anvendes over for de virksomheder, som er levedygtige, men som af den ene eller den anden årsag er økonomisk trængte. Under rekonstruktionen går livet i virksomheden sin vante gang og holdes altså kørende på normal vis. Virksomheden sælger således varer og ydelser som hidtil og betaler også regninger som hidtil. Virksomheden betaler løn til de ansatte og kan også indgå bindende aftaler. Selv for små selskaber har rekonstruktion betydning.

Kreditorerne holdes i samme forbindelse løbende orienteret om udviklingen. Rekonstruktøren skal godkende samtlige af virksomhedens større dispositioner og kan desuden omstøde dispositioner, der er til skade for kreditorerne. Sker dette gentagne gange, kan skifteretten desuden beslutte, at rekonstruktøren indsættes som leder af virksomheden.

Rekonstruktionens formål

Formålet med en rekonstruktion er altid at få virksomheden tilbage på fødderne igen. Således indleder skifteretten heller ikke en rekonstruktion, hvis det er håbløst, at virksomheden kan komme ovenpå igen.

Rekonstruktion kræver et utroligt tæt samarbejde mellem de involverede parter. Det kræver desuden en stor velvilje fra både ledelsen, ejerne og samtlige af virksomhedens kreditorer. En rekonstruktion kan nemlig ikke tilbagekaldes. Når den er indledt, er den således i gang og vil enten ende med en fuld rekonstruktion af virksomheden eller en konkurs.

Der udpeges en rekonstruktør, som er advokat, og som skal styre slagets gang i rekonstruktionen. Formålet med at indsætte en rekonstruktør er blandt andet, at han eller hun fungerer som en slags mellemmand mellem ledelse og ejere på den ene side og kreditorerne på den anden side. Hans rolle er således at finde en aftale mellem virksomheden og kreditorerne.

Med andre ord: En rekonstruktions betydning og formål er således at få virksomheden oven vande igen. Lykkes det ikke, går virksomheden konkurs.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *